Støttemure og trapper i terræn: Sådan bygger du stabile niveauspring 

Når niveauforskelle skal håndteres i haver, ved terrasser eller langs stier, er løsningen ofte en kombination af støttemur og trappe. Støttemuren holder jorden på plads og skaber stabile niveauer, mens trappen giver en sikker adgang mellem dem. 

For at konstruktionen holder over tid, er korrekt planlægning og opbygning afgørende. 

Start med opmålingen 


Trapper kræver præcis opmåling af terrænforskellen, så antallet af trin og deres dimensioner bliver rigtige. En klassisk tommelfingerregel er: 

trindybde + 2 x trinhøjden cirka skal være 63 cm. 

Udendørs trapper udføres typisk med en trinhøjde omkring 14 cm og en trindybde på ca. 35 cm, hvilket giver en behagelig gangrytme. 

Støttemuren holder terrænet 

I mange løsninger fungerer støttemuren som fundament omkring trappen. Først fjernes muld og organisk materiale, så der arbejdes på jord, der kan bære. 

Det første skifte blokke placeres i jordfugtig beton og justeres præcist i niveau. Herefter bygges muren op i forbandt, så samlingerne forskydes og konstruktionen bliver stærkere. 

Dræn bag muren er vigtigt, så vand ikke opbygger tryk bag konstruktionen. Bagfyld udføres derfor i drænende materialer som grus. 

Opbygning af trappen 

Trapper kan enten udføres med færdigstøbte trappeelementer eller opbygges med belægningssten. Elementer gør arbejdet hurtigere, mens belægningssten giver større fleksibilitet i designet. 

Underlaget opbygges efter samme principper som ved almindelig belægning med komprimeret stabilgrus. Ved trapper i belægningssten udføres ofte understøbning og sidestøbning for at sikre stabilitet. 

Husk fald og afvanding 

Trinene skal udføres med et let fald – typisk mindst 1,5 pct. – så regnvand kan løbe væk. Ved større anlæg eller leret jord kan dræn være nødvendigt for at komme frostproblemer i forkøbet. 

Spørg i din lokale STARK 

Hos STARK finder du både støttemursblokke, trappeelementer og belægningssten til dine opgaver. Kig forbi din lokale forretning og få sparring om materialer og opbygning, så du får en løsning, der holder. 

 

Mellemrubrik

Brødtekst 2

Vil du være sikker på, at du har de rigtige materialer til opgaven, så kig forbi din lokale STARK-forretning, hvor vi har både bundsikringsmaterialer, stabilgrus, fliser og det rigtige tilbehør, så du kommer godt fra start. 

Vi kan også være behjælpelige udlejning af fx pladevibrator eller fliseskærer, her kan der være lokale forskelle på udvalget, så spørg os