5 ting at tjekke på din yderdør

Vinteren kan være meget streng ved yderdøren. Al slags vejr har gennem flere måneder pint træværk, hængsler og maling.

Det forkorter ikke blot levetiden på hjemmets vigtigste dør, men kan også gøre den trist at kigge på og svær at holde ren.

Her er fem råd til yderdøren, når den skal tjekkes og vedligeholdes.

1. Løse hængsler

Yderdøre er ofte så tunge, at de gennem årene trækker hængslerne skæve. Heldigvis er det som regel nemt at rette op på.

Er hængslerne blevet løse, kan man normalt let skrue dem fast igen, men er det ikke nok, må døren og hængslerne tages af og skrues i på ny i noget fast træ. Er hængslerne blevet bukkede eller vredet skæve, kan du kontakte dine lokale håndværker.

2. Et slattent håndtag

Er håndtaget blevet løst, skyldes det som regel, at dørgrebspinden, der går gennem døren, er blevet slidt, eller at rosetten omkring håndtaget ikke sidder ordentligt fast.

Hvis håndtaget sidder løst på dørgrebspinden, kan man prøve at efterspænde skruerne. Hvis rosetten er løs, kan man gøre det samme. Hjælper det ikke, er slitagen formentlig så omfattende, at skruerne i rosetten skal udskiftes.

3. Sprækker i lakken

Det danske vejr slider på maling og træbeskyttelse, som med tiden bliver tyndere, krakelerer eller skaller af. Måske er træet begyndt at sprække, og kan man øjne overfladisk mug eller alger, er det tid til at finde malerpenslen frem.

Hvis der er tale om en ældre yderdør, så fjern gammel maling først, slib derefter ned, grund og påfør maling. En nyere døre bør vedligeholdes ved at påføre bilpolish 1-2 gange om året.

4. Utætte fuger

Fugen omkring yderdøren skal slutte tæt om dørkarm og muren. Har fugen fået revner, kan både vind og fugt trænge ind og forårsage råd, svamp og fugtskader.

Derfor er det vigtigt at inspicere fugen årligt. Er der utætheder, skal fugen skiftes ud.

5. Døren binder

Denne klassiske yderdørsskade skyldes, at døren oftest i perioder med høj luftfugtighed udvider sig og støder mod karmen. Det kan være svært at gå i gang med at slibe eller høvle selv, da det ikke nødvendigvis er løsningen for alle døre, der binder.

Kontakt din lokale håndværker, som kan finde frem til årsagen til at døren binder og dermed den rette løsning på problemet.

Du kan få flere professionelle råd til valg af yderdøre i din lokale STARK.

Har du brug for hjælp? Eller måske en ny dør?

Hos STARK finder du et stort udvalg inden for døre og yderdøre. Har du brug for hjælp til at vælge den rigtige dør og de materialer, står vi klar til at hjælpe dig med professionel rådgivning.

Vi kender de professionelle, og kan du ikke klare opgaven selv, peger vi dig gerne i retning af en lokal håndværker.

Besøg os i din lokale STARK, og kom godt i gang med dit projekt.

 

Juni 2020