Velux-ovenlysvindue i fladt tag

Giv dine kunder ovenlys gennem deres flade tage

Langt de fleste danske boligejere forbinder VELUX med ovenlysvinduer til de skrå tage. Færre ved, at der også findes et udvalg af produkter, der sørger for dagslys og frisk luft gennem de flade tage. 

I 2021 lancerede VELUX en ny generation af fladtagsvinduer, der med sit unikke design med smal karm og usynlig ramme giver op til 52% mere dagslys. Produkterne fås i en solcelledrevet eller elektrisk oplukkelig variant og kan kombineres med mørklægning eller solafskærmning. I 2023 blev der lanceret en række nye størrelser, så man i dag blandt andet kan få et fladtagsvindue, som måler 200x100 cm.

For at få flere opgaver med ovenlys – ikke bare i flade tage – er det vigtigt, at du som håndværker er klædt på til at rådgive kunden om de fordele, som ovenlysvinduer giver i hjemmet.

Dagslys giver mere energi og bedre humør

I Danmark tilbringer vi gennemsnitligt 90% af vores tid indenfor, så det gælder om at få så meget dagslys ind i hjemmet som muligt. Dagslys er nemlig afgørende for vores velbefindende. 

Fladtagsvinduer slipper op til tre gange mere dagslys ind i boligen sammenlignet med facadevinduer. De er oplagte til at bringe dagslyset dybt i boligen. For selvom moderne byggeri oftest har store facadevinduespartier, så har man alligevel mørke områder i centrale dele af boligen eller store ujævnheder i belysningen.

Køkkenet er ofte et rum, som med fordel kan få monteret ovenlys. Det skyldes, at mange køkkener ofte er vendt mod øst eller nord, så det er typisk det sted i hjemmet, hvor der er mindst lys – til trods for at det er et rum, hvor man opholder sig meget. Med et ovenlys opnår man bedre arbejdslys, og desuden kan varme og stegeos effektivt ledes ud ved at åbne ovenlysvinduet.

Velux-ovenlysvindue giver lys og luft
Håndværker isætter Velux-ovenlysvindue

Luk frisk luft ind

Det er ikke kun lyset, som har betydning for helbredet. Frisk luft påvirker også vores velbefindende, og når der bliver luftet ud to-tre gange om dagen, bliver den dårlige luft skiftet ud og skadelige partikler forsvinder.

Erfaring viser, at det kan være svært at huske at lufte ud. Med et fjernbetjent VELUX-fladtagsvindue behøver din kunde ikke længere selv tage ansvar for at lufte ud.

Med et tilkøb af VELUX ACTIVE-indeklimakontrol, som med sine sensor overvåger boligens luftkvalitet, aktiveres ovenlys, gardiner og solafskærmning automatisk - og sørger derved for et bedre indeklima.

Husk tilbehørsprodukter 

Når du vejleder din kunde til at købe VELUX-fladtagsvinduer, bør I allerede her tale om behovet for enten mørklægning eller solafskærmning. Da produkterne installeres mellem top og karm, vil det være mest oplagt, at disse produkter tilføjes samtidig med vinduet.

Du skal som håndværker forholde dig til tre produkter: Mørklægning anbefales til soveværelser for at opnå optimale søvnbetingelser. Et solgardin reducerer solvarmen i opholdsrum, men bevarer udsigten med det transparente stof. Disse produkter fås i solcelledrevne varianter. Det tredje produkt er insektnettet, som skærmer mod ubudne gæster. Dette produkt kan kombineres med mørklægning eller solgardin og er let at montere.

Spørg i STARK

Når kunden vælger en ovenlysløsning i taget, er det mere end bare dagslys og bedre indeklima, som er blandt gevinsterne. Tidligere undersøgelse foretaget af Boligsiden.dk viser, at boligens værdi også øges markant.

Spørg i din lokale STARK, hvis du vil vide mere om VELUX-ovenlysvinduer. Vi står klar til at hjælpe dig.

 
Opdateret oktober 2024