Sådan forbedrer du indeklimaet

Vi bruger op til 16 timer i døgnet i vores bolig, og derfor er vores indeklima meget vigtigt. Dårligt indeklima kan medføre utilpashed, træthed og hovedpine, men også være årsag til deciderede sygdomme.

I takt med at vores huse bliver bedre isolerede er udluftning afgørende for et sundt indeklima. Sørg for hyppig udluftning (2 til 3 gange dagligt med gennemtræk) og en konstant relativ luftfugtighed mellem 40 og 60% - så skåner du dig selv og alle træbaserede materialer i din bolig.

Vinduer med udluftning?

Lys er meget vigtigt for os, fordi det styrer vores døgnrytme og giver energi. I vinterhalvåret oplever mange sænket energiniveau og træthed, og derfor er det vigtigt at trække så meget lys ind i boligen som muligt. Dette kan gøres med store vinduespartier, højtplacerede vinduer, ovenlysvinduer og foldedøre. 

Lyd er også en meget afgørende faktor for indeklimaet, hvor de fleste kan nikke genkendende til generne fra fx trafikstøj eller vaskemaskine og tørretumbler. Vinduer kan leveres med lyddæmpende glas, og massive indvendige døre kan minimere støj fra fx vaskemaskine, køkken og lignende. 

Hvad kan forbedre indeklimaet?

  • Glastyper, der hjælper med at holde en konstant temperatur og minimerer kuldenedfald fra vinduer
  • Glastyper, der reducerer lyd fra fx trafik eller industri
  • Foldedøre i op til 7 meters bredde gør det muligt at lufte effektivt ud og bringer samtidig naturen og masser af lys ind i rummet
  • Friskluftventiler understøtter udluftning, og giver bedre luftkvalitet
  • Ovenlys kan trække lys ind i husets mørke kroge og er oplagte at bruge i 1-planshuse
  • Sikkerhedsglas og indbrudssikring giver større tryghed
  • Solafskærmning til ovenlysvinduer kan styre lys og varme og kan betjenes manuelt eller med automatik
  • Indvendige massive døre og karme med tætningslister dæmper lyden i huset og er derfor oplagte ved fx børneværelser
  • Indvendige glasdøre giver større rumfølelse og lader lyset passere fra rum til rum

Spørg i din lokale STARK

Find vinduer og døre her, eller spørg i din lokale STARK, hvis du har brug for hjælp til dit næste dør- eller vinduesprojekt.

Vi er fagfolk og ved, hvad du skal bruge, og vi samarbejder med de stærkeste dør- og vinduesleverandører.

Derfor kan vi tilbyde en bred palette af kvalitetsløsninger, og vores effektive logisik sikrer hurtig levering.  

 

Juni 2020