Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her
Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her
En godkendt lysbuejakke yder ikke nødvendigvis tilstrækkelig beskyttelse alene. Det, du har på indenunder og udenpå, har også betydning. Derfor skal lysbuebeklædning tænkes som ét samlet system fra inderste lag til yderste jakke.
”Lysbuebeskyttelse handler ikke kun om at finde en god jakke. Hele påklædningen skal fungere som en samlet løsning, hvor lagene passer til hinanden og til den risiko, man arbejder med,” siger Jimmy Bak Larsen, kategorichef for Workwear i STARK.
En almindelig T-shirt eller trøje af syntetisk materiale kan smelte ved kraftig varme og gøre skaden værre, hvis uheldet er ude. Brug derfor undertøj og mellemlag, der er beregnet til opgaven og indgår i den dokumenterede beskyttelse.
Det inderste lag ligger direkte mod huden. Det skal være flammehæmmende og egnet som en del af lysbuebeskyttelsen. Det kan fx være godkendt undertøj med lange ærmer og lange ben.
Mellemlaget giver ekstra isolering og kan øge den samlede beskyttelse. Det kan være en trøje, sweatshirt eller fleece, afhængigt af arbejdsforholdene og det nødvendige beskyttelsesniveau.
Yderlaget tager den direkte påvirkning. Det kan samtidig skulle beskytte mod regn, kulde eller dårlig sigtbarhed. Tager du en almindelig regnjakke eller vinterjakke over lysbuetøjet, kan den smelte eller antændes og forringe din samlede beskyttelse.
Flere godkendte lag kan øge beskyttelsen markant. Du kan dog ikke bare lægge lagenes enkelte ELIM- eller ATPV-værdier sammen. Materialerne påvirker hinanden, og luften mellem lagene har også betydning.
Brug derfor en kombination, der er testet og dokumenteret som et samlet system. Det er den samlede løsning, der afgør, hvor beskyttet du er.
Lysbuebeklædning beskytter kun, når det bliver brugt korrekt. Lagene skal dække hele kroppen, også når du bukker dig eller rækker armene op. Jakke og bukser skal overlappe, og ærmer og lukninger skal være lukket.
”Det rigtige tøj skal både beskytte og fungere gennem en hel arbejdsdag. Hvis det bliver for tungt, varmt eller besværligt, er der en risiko for, at det ikke bliver brugt konsekvent,” siger Jimmy Bak Larsen.
Den bedste løsning er derfor ikke nødvendigvis den tykkeste. Det er den dokumenterede kombination, der passer til risikoen, sidder ordentligt og bliver brugt under hele arbejdet.
Hjelm, visir, handsker og andet sikkerhedsudstyr skal vælges ud fra den samme risikovurdering.
Hos STARK finder du et bredt udvalg af lamiantgulve, vinylgulve, parketgulve og massive gulve til både bolig og erhverv. Find gulvet til dit projekt og alt det tilbehør, du skal bruge. Kig forbi STARK – vi står klar til at hjælpe dig godt fra start med alt, hvad du skal bruge til opgaven.
Find forretning