…

Det skal du vide om fliser i vådrum

Går du med en drøm om at lægge nye fliser på badeværelset? Så er der flere ting, du skal være opmærksom på, både hvad angår lovgivning og gode råd, inden du går i gang. Vi har samlet det hele på en praktisk liste til dig.

Kræver det tilladelse?
Nej, så længe du kun lægger nye fliser, så kræver projektet ikke tilladelse for hverken lejligheds- eller husejere. 

Kan jeg gøre det selv?
Ja, det kan du godt – men det kræver god teknik! Det er meget svært at få lagt pænt og vi anbefaler altid, at du rådgiver dig med en professionel, før du går i gang.

Vådzoner/fugtige zoner
Der skelnes mellem våde og fugtige zoner i badeværelser. I små badeværelser (gulvareal mindre end 3,25 m2) betragtes det hele som vådzone. Derudover betragtes gulv, de nederste 10 cm væg og vægge omkring bad og håndvask som vådzone.

Vådzoner skal være helt vandtætte. Det kan i gulvet opnås på tre måder: A) Ved en betonkonstruktion af en vis tykkelse og kvalitet som underlag. B) Ved vandtæt belægning, fx et vandtæt flisesystem eller PVC-belægning eller C) Ved en vandtæt membran over gulvkonstruktionen.

Fuger i vådzoner skal også være vandtætte.

I fugtigzonen gælder der ikke helt så stramme krav som i vådzonen, men de er stadig strammere end i resten af huset.

Valg af materialer
Når du vælger materialer, så vælg inden for samme system, således at alle materialer passer sammen. Det giver det bedste resultat.

Fald i gulvet
I vådzoner skal der være fald i gulvet, så vandet løber mod afløb:
  • I brusenicher skal faldet være 1-2%. 
  • Under badekar og fast inventar skal faldet være mindst 2%

Det kan være en god idé at tage forbi din lokale STARK-forretning og få en snak med en af vores eksperter. De har nemlig styr på alle reglerne og kan rådgive dig, så du får de rigtige, vandtætte materialer med hjem til projektet.