Tips til effektiv og sikker vintermaling
Som maler kan du med de rette forholdsregler undgå, at vinterens kulde og mørke påvirker dit arbejde og arbejdsmiljø negativt. Vi giver dig stærke tips, så du arbejder effektivt og sikkert om vinteren.Frostgrader, risiko for nedbør og begrænset antal solskinstimer er nogle af de årstids- og vejrligsbestemte faktorer, der i vintermånederne påvirker dit malerarbejde og arbejdsmiljø. Risikoen er bl.a., at materialerne bliver ødelagt af frost, ligesom utilstrækkelig arbejdsbelysning eksempelvis øger risikoen for kvalitetsproblemer, fald og snublen.
Brug den rette belysning i vintermørket
Arbejdsbelysning er noget af det, som Arbejdstilsynet kigger på, når de besøger byggepladser om vinteren. Kell Guldager Petersen, der er chefkonsulent for bygge og anlæg i Arbejdstilsynet, siger:
”Når vi fører tilsyn, ser vi først og fremmest på, om den kunstige belysning fungerer efter hensigten. Der skal være tilstrækkelig belysning til, at du kan arbejde sikkert. Lyset må hverken være blændende eller generende.”
”Du skal sætte arbejdsbelysningen op, så løse ledninger ikke udgør en ulykkesrisiko. En ledning må gerne føres i gulvniveau, hvis dette fx er nødvendigt for, at du kan arbejde forsvarligt med loftsflader, paneler eller dørkarme. Men der må ikke være risiko for, at man snubler eller falder i løse ledninger,” fortsætter han.
Markedets førende LED-armaturer og arbejdslamper
Hos STARK over hele landet finder du altid et omfattende kvalitetsudvalg af arbejdsbelysning, ligesom vi står klar med rådgivning om de produkter og materialekombinationer, der passer bedst til din opgave.
Du finder eksempelvis markedets førende LED-armaturer og arbejdslamper, så du skaber optimal belysning til at sikre kvaliteten i arbejdet og arbejdsmiljøet. Samtidig reducerer du strømforbruget til belysning markant i forhold til traditionelle belysningskilder.
Sådan undgår du frostskadede materialer
Du kan minimere risikoen for, at frost i dag- og nattetimerne ødelægger dine malinger og andre produkter ved at opbevare dem i tilstrækkeligt opvarmede omgivelser i firmaet og på byggepladsen.
Hos din nærmeste STARK finder du både effektive varmeblæsere og vintermåtter. Så kan du eksempelvis sikre opvarmet lagring på byggepladsen og på den måde undgå at komme ud til frostskadede materialer.
Klæd dig effektivt på til vinteren
Du kan mindske risikoen for at gå ned med influenza eller forkølelse på grund af afkøling, når du klæder dig godt på til arbejdet. Uanset om det foregår ude eller inde. Det mindsker også risikoen for, at dine muskler bliver stive i kulden, så du undgår ledskader.
Hos STARK kan du eksempelvis selv sammensætte din beklædningsløsning med en tøjwebshop, der er fuldstændigt tilpasset dit firmas specifikke behov. Du finder også altid et omfattende udvalg af beklædning, fodtøj og personlige værnemidler til alle typer af opgaver og vejrlig.