Ny drænnorm ændrer krav: Det skal du være opmærksom på

Den nye drænnorm med det knap så mundrette navn DS 436:2025, trådte i kraft d. 14. maj 2025 og skal fremover bruges, når der laves dræn ved bygninger og andre bygværker, som fx støttemure, tunneler og kanaler. Den gamle norm fra 1993 er dermed udfaset. 

Har du tidligere brugt opspolede drænrør med fiberdug, skal du være opmærksom: De er ikke længere tilladt, medmindre producenten kan dokumentere, at dugen virker korrekt i den konkrete jord. Det er sket, fordi mange af de tidligere løsninger har vist sig at stoppe til over tid. 

Drop lunker – brug stive drænrør 

Et andet krav i den nye norm er, at drænrør skal lægges med ensartet fald (3-5 promille) og helt uden lunker. Det er næsten umuligt med opspolede rør, så her er anbefalingen klar: Brug stive drænrør, ligesom når du lægger almindelige kloakrør. 

Uanset om drænvandet skal i kloak, faskine eller andet, kræver det tilladelse fra kommunen. Derudover skal drænet kunne fungere permanent. 

Det betyder bl.a., at vandet ikke må kunne stuve op fra kloaksystemet og forurene drænet.  

Derfor skal dræn omkring bygninger, som er placeret under højeste opstemningsniveau (hvor højt kloakvandet kan stå i systemet), altid pumpes, inden det tilsluttes det offentlige kloaksystem. 

Spørg hos STARK 

Hos STARK kan du få hjælp til at finde de rigtige rør og løsninger, der lever op til kravene i den nye norm.  

Som du måske har hørt, har vi i STARK opkøbt den veletablerede specialist indenfor vand og afløb Arnum Rør. Derfor er vi selvfølgelig leveringsdygtige på næsten alt indenfor kloakområdet – det gælder også store specialløsninger på mål, som du kan bestille. 

Kig forbi vores forretninger, vi kan hjælpe dig i mål med rådgivning og produkter til både små og store drænprojekter.