Genanvendelse af letbeton hos STARK

STARK samarbejder med Xella om at samle byggeaffald i form af porebetonrester ind fra byggepladser, der derefter bliver genbrugt til ny beton.

Du får leveret Xella Big Bags sammen med din første leverance af betonprodukter. I dem kan du samle letbetonaffald, mens du er i gang med byggeriet.

Når den næste leverance af porebetonprodukter leveres, tages de fyldte big bags med igen. Restaffaldet læsses på lastbiler fra Xella. De kører i forvejen mod fabrikken i Tyskland, så det vil ikke være en ekstra tur.

På fabrikken bruges porebetonresterne i produktion af nye byggeblokke med mellem 20 og 30 procent genanvendt materialer.

Med denne ordning kan dit byggeaffald blive brugt igen.

Hvis byggeriet skal DGNB-certificeres eller er et Svanemærket byggeri, kan denne ordning være med til at bidrage med point.

Fordele for dig:

  • Optimering af byggepladsen.
  • Point i forhold til DGNB (PRO2.1 Byggeplads/byggeproces)

Kontakt en bæredygtighedsambassadør hos din nærmeste STARK, hvis du ønsker at høre mere om mulighederne.

 

Maj 2022