Liste over ord og begreber inden for mere miljøvenligt byggeri

Det kan være svært at finde rundt i de mange forskellige udtryk og forkortelser inden for byggeri, der har fokus på miljøet.

Derfor har vi lavet en liste over de begreber, du kan støde på, når du arbejder med miljøvenligt byggeri. Du finder listen her i alfabetisk rækkefølge.

Biobaserede byggematerialer: Biobaserede materialer produceres af naturens egne materialer f.eks. træ, halm, hamp, ålegræs m.m. Et biobaseret materiale er en fornybar ressource, hvilket er vigtigt for fremtidens sikring af byggematerialer og ikke mindst CO2-regnskabet. Ofte optager og lagrer biobaserede materialer CO2, hvilket er en nødvendighed for at sænke byggebranchens klima- og miljøpåvirkning.

Blauer Engel (mærkningsordning): Produkter med et Blauer Engel-mærke er blandt de mindst miljøfarlige for deres kategori. Den “blå engel” sættes på produkter, der i sammenligning med andre produkter inden for en produktgruppe, er de mest miljøvenlige.

BREEAM (projektcertificering): En britisk mærkningsordning, der forsøger at fremme miljøvenligt og energieffektivt byggeri. Et byggeri kan opnå mærkningen i forskellige grader, som afhænger af, hvor mange point projektet scorer på en række bedømmelsespunkter: energiforbrug, bygningsdrift, sundhed, transport, vandforbrug, byggematerialer, fysisk placering og økologi.

Byg Grønt-mærket: For at STARKs kunder nemmere kan træffe et mere miljøvenlig valg, har vi introduceret vores eget mærke ”Byg Grønt-mærket”. Kriteriet for, at et produkt kan få mærket er, at det er certificeret under en officiel miljømærkningsordning. Det kan være Svanemærket eller FSC®. Byg Grønt-mærket kommer ikke til at erstatte andre mærkningsordninger, men optræder i stedet side om side med dem. Du kan finde mærket på vores webshop og i vores aviser. Senere bliver det også rullet ud i vores forretninger.

Bæredygtighed: Bæredygtighed bliver ofte brugt som et bredt begreb uden en fast definition af, hvad der præcist menes. I den sidste tid har Forbrugerombudsmanden været efter virksomheder, der kalder sine produkter bæredygtige, fordi hun lægger sig op ad den stramme definition fra Bundtland-rapporten fra 1987, hvor bæredygtighed defineres som en udvikling, "som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare". Her defineres bæredygtighed som et holistisk begreb, der både dækker det miljømæssige, det sociale og det økonomiske. Med denne definition er det svært at påstå, at noget er "bæredygtigt". 

Cirkulær økonomi: Når produktion og forbrug indgår i et kredsløb med fokus på genbrug og genanvendelse. I cirkulær økonomi er der ingen ressourcer, der går tabt, og materialerne bevarer deres værdi. Modsat lineær økonomi, hvor man udvinder råstoffer, fremstiller produkter, forbruger og smider ud.

CO2/Lagring af CO₂: Når træer og andre planter gror, optager de CO₂ (kuldioxid), der lagres som kulstof både i skovene og i produkter lavet af træ. Herved reduceres CO₂-indholdet i atmosfæren. Der bindes ca. 1 ton CO₂ pr. m3 træ. Ved at anvende træ og andre plantebaserede byggematerialer i varige konstruktioner, kan man lagre CO₂ i bygningerne. Derved reduceres eller forsinkes drivhuseffekten og klimaproblemerne.

CO2-aftryk: Kaldes også Carbon Footprint på engelsk. Hvis man vil udregne et CO2-aftryk for et produkt medregner man de drivhusgasser, som udledes ved alle led i produktionen. Det lægges sammen og omregnes til CO2-ækvivalenter. I daglig tale kalder vi det et CO2-aftryk. 

Cradle to Cradle (mærkningsordning): Den danske oversættelse er Vugge til Vugge. Mærket kan findes inden for alle typer af produkter. Det stiller krav til materialesundhed, genanvendelighed, CO2-udledning, vandforbrug og social retfærdighed. Målet er, at alt enten genanvendes, som det er, eller bliver en ressource for noget nyt.

CSR: CSR er en forkortelse for Corporate Social Responsibility. På dansk betegnes CSR som en virksomheds sociale ansvar, og begrebet dækker over alt fra miljømæssige hensyn til at udvise hensyn til samfundet generelt.

Den frivillige bæredygtighedsklasse: Målet med den frivillige bæredygtighedsklasse er at fremme bæredygtigt byggeri i Danmark. Fra 2020-2023 kan bygherrer tilmelde projekter til en ”casebank”, der har til formål at gøre hele branchen klogere på bæredygtigt byggeri. Den bygger på ni bærende principper:

  • Livscyklusvurdering – bygningens samlede klimapåvirkning
  • Ressourceanvendelse på byggepladsen
  • Totaløkonomiske analyse – omkostninger til opførelse, drift og vedligehold
  • Drifts- og vedligeholdelsesplan for opretholdelse af indeklimaet
  • Dokumentation af problematiske stoffer
  • Afgasninger til indeklimaet
  • Detaljeret eftervisning af dagslysniveauet
  • Støj fra ventilationssystemer i boliger
  • Rumakustik i boliger.

Fra 1. januar 2023 trådte nye regler i kraft på baggrund af erfaringerne fra Den Frivillige Bæredygtighedsklasse. Fra januar 2023 må nybyggeri over 1000 m2 maksimalt 12 kg CO2/m2/år set over 50 års levetid. Er nybyggeriet under 1000 m2 er der krav om en LCA-beregning, men ikke krav om maksimal udledning af CO2. Der vil løbende blive sat nye grænseværdier frem mod 2029, men de værdier ligger ikke fast endnu. Ønsker man at være mere ambitiøs med sit miljøvenlige byggeri, kan man gå efter den frivillige CO2-klasse, hvor grænseværdien ligger på maksimalt 8 kg CO2/m2/år fra 2023.

DGNB (projektcertificering): DGNB består af en række kriterier og underkriterier, der tilsammen bruges til at evaluere en bygning eller et byområde. Der vurderes ud fra en række kriterier, der bl.a. ser på kvaliteten i forhold til miljøet, økonomien, indeklima og byggeprocessen.

DGNB Hjerte (projektcertificering): DGNB Hjerte er skabt for at fremme sundhed og velvære i fremtidens byggeri. Her arbejdes der med mennesket i centrum, for at imødekomme skærpede krav til social bæredygtighed. DGNB Hjerte er udviklet med udgangspunkt i de fem hovedkategorier: Luftkvalitet, Akustik, Visuel komfort, Termisk komfort og Arkitektonisk værdi.

Drivhusgasser: En fællesbetegnelse for luftarter - kuldioxid, metan, lattergas og F-gasser - der bidrager til drivhuseffekten. En øgning i koncentrationen af drivhusgasser gør, at jordens temperatur stiger og klimaet ændrer sig. 

EC1 (mærkningsordning): EC1 (GEV-EMICODE®) er din sikkerhed for, at produktet har en meget lav afgasning af eksempelvis VOC'er, formaldehyd og acetaldehyd. Produkter med EC1-mærket kontrolleres løbende for at sikre overholdelse af afgasningskriterierne.

Emission: Emissioner beskriver det udslip af luftforurening, eksempelvis udstødningsgas, der kommer fra en benzin- eller dieselmotor.

EPD (miljøvaredeklaration): En EPD (Environmental Product Declaration) er et dokument, hvor du kan finde oplysninger om et bestemt byggemateriales indvirkning på miljøet. Disse oplysninger er præsenteret på en standardiseret måde. Normalt udfærdiges en miljøvaredeklaration (EPD) på baggrund af en livscyklusanalyse.

EU-blomsten (mærkningsordning): EU-Blomsten gør det nemt for dig at beskytte naturen og miljøet samt reducere din eksponering for skadelige kemikalier. EU-blomsten ser på produktets livscyklus - fra produktion til brug til bortskaffelse og stiller blandt andet krav til miljøpåvirkning, sundhed og holdbarhed. Certificeringen godkendes og udstedes af Miljømærkning Danmark.

FN’s Verdensmål: FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York i 2015. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og jorden. Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. Hos STARK fokuserer vi på mål nr. 15: ”Livet på land” og nr. 12 "Ansvarligt forbrug og produktion", som handler bl.a. handler om at støtte bæredygtighed og fremme ansvarligt forbrug og produktion.

FSC® (mærkningsordning/projektcertificering): FSC (Forest Stewardship Council®) er din garanti for, at der ikke fældes mere træ, end skoven kan reproducere. På samme tid er FSC en sikkerhed for, at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og har ordentlige forhold, og at dyr og planteliv er beskyttet.

Genanvende: Når et produkt eller materiale forarbejdes, f.eks. smeltes om, og dernæst bruges igen evt. til noget helt andet.

Genbruge: Når et produkt bruges igen uden at blive forarbejdet først.

GENTRÆ: Udfordringen er, at 50.000 tons byggepladstræ ender som brændsel hvert år. Derfor har vi lanceret projektet GENTRÆ, hvor vi indsamler midlertidigt byggepladstræ, renser det og sælger det. Hvis det ikke kan sælges igen, bruges det i stedet til forskellige projekter, f.eks. GENBRO (gangbroer) eller GENSÆT (bordbænkesæt).

Grøn omstilling: Når vi snakker om grøn omstilling, handler det om overgangen fra den nuværende "sorte" økonomi baseret på energi fra kul, gas og olie til en mere "grøn" økonomi i form af vedvarende energi, f.eks. fra vindmøller. 

HVO-diesel: Fremstilles af fossilfrie råmaterialer som vegetabilske olier, animalske fedtstoffer og fiske- og slagteriaffald fra fødevareindustrien. Den HVO-diesel, STARK bruger, reducerer CO2 med 90 pct. og partikler med 33 pct., og koster ca. dobbelt så meget som almindelig dieselolie.

Indeklima-mærket (mærkningsordning): Indeklima-mærket fokuserer på afgasning af et produkt til indeklimaet. Indeklimamærkede materialer sikrer dig produkter, det bidrager til et godt og sundt indeklima og eksempel ikke udsender kræftfremkaldende stoffer.

LCA: Forkortelse for det engelske udtryk Life Cycle Assessment. Den danske betegnelse er Livscyklusvurdering. En standardiseret metode til at vurdere miljøbelastning fra udvinding af råmaterialer, fremstilling og transport af produktet, brugen af det, inklusive vedligeholdelse og reparation og til bortskaffelse eller genbrug.

LCC: LCC (en engelsk forkortelse for livscyklusomkostninger) er en metode til udregning af en bygnings levetidsomkostninger. LCC sætter fokus på et byggeris totaløkonomi og ikke blot på, hvad det koster at opføre byggeriet. Formålet er at give bygherren mulighed for at træffe beslutninger på det bedst mulige grundlag.

LEED (projektcertificering): Et amerikansk certificeringsværktøj til bæredygtigt byggeri. Standarden definerer, hvad bæredygtighed er i forbindelse med byggeri og i forhold til emner som fysisk placering, vandforbrug, energiforbrug, byggematerialer og indeklima.

M1 (mærkningsordning): Produkter med M1-mærke er kundens garanti for, at produktet har en lav afgasning af blandt andet VOC, formaldehyd, ammoniak, skadelige stoffer og lugt.

Mærkningsordning/-certificering: Der findes en lang række mærkningsordninger og certificeringer, der har fokus på miljø og tilstræber bæredygtighed i byggeriet. Det er f.eks. FSC, PEFC, Svanemærket og Indeklimamærket. Man kan finde mærkningsordninger på både enkeltprodukter og produktgrupper.

NOx-værdi: NOx er en fællesbetegnelse for to stoffer, de såkaldte kvælstofilter, kvælstofdioxid (NO2) og kvælstofoxid (NO). Kvælstofdioxid er sundhedsskadeligt for mennesker, og via kemisk omdannelse i atmosfæren kan stofferne være med til at skabe smog og syreregn.

PEFC (mærkningsordning): PEFC (Programme for Endorsement of Forest Certification) ønsker at støtte en bæredygtig skovdrift og samtidig ønsker det at dokumentere, at der er styr på sporbarheden af de træprodukter der anvendes i produktion eller videresalg.

Projektcertificering: Der findes forskellige niveauer af certificeringer. Et enkelt produkt eller en produktgruppe kan være certificeret, og på den helt store skala kan et helt byggeri eksempelvis være certificeret som DGNB, LEED, BREEAM eller Svanemærket. Dermed er byggeriet projektcertificeret.

SBTi (Science Based Targets Initiative): Initiativet godkender virksomheders mål og planer mod CO2-reduktion. Det kategoriserer virksomheders udledning af drivhusgasser i tre områder, som kaldes scope 1, 2 og 3. Scope 1 er den udledning, der har direkte med virksomheden at gøre, f.eks. udledning ved produktionen bl.a. i form af brændstoffer. Scope 2 er er de mere inddirekte udledning, bl.a. ved forbrugt af købt el, varme og køling. Scope 3 er resten af emissionerne fra hele værdikæden, f.eks. hvis virksomheden sælger produkter fra leverandører. Så hører disse produkters udledning herunder. STARK Group har forpligtet sig til SBTi med en ambition om at være CO2-neutral i 2050.  

SMV: En forkortelse for Små og mellemstore virksomheder. Hos STARK hører virksomheder med 0-250 ansatte under denne kategori.

STANDARD 100 af OEKO-TEX® (mærkningsordning): STANDARD 100 af OEKO-TEX® er et tekstilprodukt-mærke, der sikrer, at alle komponenter i et mærket produkt er testet for sundheds- og miljøfarlige stoffer.

Svanemærket/Det nordiske miljømærke (mærkningsordning/projektcertificering): Det nordiske miljømærke kræver, at produktet ikke indeholder stoffer, der er problematiske for helbredet (hormonforstyrrende stoffer/kræftfremkaldende stoffer). Når du køber Svanemærket, er du garanteret, at produktet er blandt de mindst miljøfarlige, og at det har høj kvalitet og god holdbarhed. I forhold til Svanemærket som projektcertificering, skal du være opmærksom på forskellen mellem produkter, der er Svanemærkede og produkter, der er godkendt til Svanemærket byggeri.

 

Opdateret januar 2023