Vælg postnr: {{postalCode}}
{{favoriteStoreName}} {{favoriteStoresNames}} Vælg forretning
{{error.Id}}
{{error.Date}}
Ikon 1

Ring til Klima Hotline

8252 1000

Ikon 3

Kontakt bæredygtighedsambassadøren

i din lokale STARK

Ikon 2

Skriv til Klima Hotline

klimahotline@stark.dk


Få styr på klimakravene!

Se eller gense hele eller dele af STARKs liveudsendelse på Facebook om de skærpede klimakrav.

Kent Fonseca, STARKs forretningsudvikler i bæredygtighed, og Jakob Glintborg, trælastdirektør i STARK Aalborg, guider dig igennem de skærpelser, som trådte i kraft 1. juli 2025 i Bygningsreglementet

Alt det vigtigste blev gennemgået, og du kan blandt andet finde svar på:

  • Hvad skal der til, for at jeg overholder klimakravene?
  • Hvad betyder den nye byggeproces?
  • Hvordan kan jeg spare tid og bøvl på byggedokumentation med STARK KlimaLog?

Spring over, hvor gærdet er lavest

Til dig, der ikke har tid til at se hele liveudsendelsen, har vi lavet seks klip med hver af de seks emner, som blev gennemgået i liveudsendelsen. Se dem herunder.

Se alle links, der blev delt i liveudsendelsen her

Se et udvalg af spørgsmål og svar fra liveudsendelsens kommentarspor her



Se liven bid for bid​

Klimakrav: LCA, EPD & CO2-grænseværdier​

Se klip, hvor Kent og Jakob fortæller om, hvad de skærpede klimakrav går ud på, hvem de rammer, og hvad LCA, EPD og CO2-grænseværdier er.

Den nye byggeproces

Se klip, hvor Kent og Jakob fortæller om den nye byggeproces, og hvad der indgår i modulerne A4 og A5 i bygningens livscyklus.

Det kloge materialevalg

Se klip, hvor Kent og Jakob fortæller om, hvordan STARK kan hjælpe dig med det kloge materialevalg. I nogle tilfælde kan det spare dig for både CO2, tid og penge.

Spar tid på dokumentation med KlimaLog​

Se klip, hvor Kent og Jakob fortæller om, hvordan man kan se og hente data og dokumentation i STARK KlimaLog, og hvordan din kvalitetssikring mm. bliver nemmere og hurtigere.

Gæt: Hvor står vi ift. klimakravene om 2 år?​​

Se klip, hvor Kent og Jakob fortæller, hvad de tror, der sker med klimakravene i BR18 om 2 år. Hvem skal overholde kravene, og hvad betyder det, hvis kravene ikke overholdes?

Tre spørgsmål om klimakravene ​​

Se klip, hvor Kent og Jakob svarer på, hvordan klimakravene kan være en konkurrencemæssig fordel, hvordan man kommer i gang med klimakravene, og hvem der kan hjælpe med at lave en LCA.

Links fra Liven

Se udvalgte spørgsmål og svar

Gælder klimakravene også for renovering?

Klimakravene gælder endnu ikke for renovering, men det forventes at de første krav vil ramme for renovering allerede i 2027. Derfor er det en god idé at sætte sig ind i kravene, så man allerede nu kan gå i gang med at få gode rutiner og vaner omkring fx CO2-besparende materialevalg, transport, spild, affald og energi på sine opgaver.

Hvad bliver alternativet til gasbeton og mursten? Forventer man at der i langt højere grad bygges med træ? eller er der allerede gode alternativer på vej?

Der kommer større og større efterspørgsel på genbrugsmursten, da de tæller for 0 i LCA-beregningen. Desuden arbejder producenterne på højtryk for at nedbringe CO2 på deres mursten, fx ved at lave justeringer i produktionen. Og du kan allerede nu købe nye mursten i STARK med et CO2-aftryk på helt ned til 0,11 kg CO2e pr. sten, fordi stenen indeholder genanvendt materiale.

Den nye byggeproces kommer vel til at have effekt på mobiliteten blandt håndværkerne, da det vel bliver sværere og dyrere i CO2 at have en kunde langt væk, fordi man skal transportere håndværkere frem og tilbage?

Som det ser ud nu, er persontransport ikke en del af CO2-regnskabet for transport (A4).

Den transport, der skal indregnes for byggeprocessens modul A4, dækker kun fragt af LCA-relevante byggematerialer og entreprenør maskiner over 1 ton i total vægt. Derfor er effekten på håndværkernes mobilitet uændret.

Forventes det, at der bliver krav om efteruddannelse eller bestemt oplæring som os håndværkere skal have for at kunne leve op til klimakravene? og er det noget STARK kommer til at tilbyde?

Det er en god ting at begynde at få mere viden om CO2-venlige materialer og konstruktioner, STARK afholder løbende dialogmøder om emnet og udvikler løsninger, så vi kan guide til alternative løsninger. Et eksempel herpå er, at de tilbud vi udarbejder dagligt, som kan hentes i vores klimalog, hvor der ligger forslag til alternative materialer med lavere CO2-aftryk.

Social- og boligstyrelsen har formidlet en forventning om, at håndværkere skal tilegne sig viden, men der er kun begrænsede tilbud i gang, et godt bud er We Build Denmark for yderligere viden og arrangementer.

Kan i bookes for at komme ud til de unge mennesker på tekniske skoler?

Hvis i skriver til klimahotline@stark.dk, så skal vi se, hvad vi kan gøre for at finde tid til at kigge forbi.

Fik du ikke svar på dine spørgsmål om klimakravene, så find flere svar her. Eller ring til vores Klima Hotline på 82521000 eller send en mail på klimahotline@stark.dk – vi står klar til at hjælpe dig.

Til toppen