


Som Danmarks største distributør af byggematerialer, ønsker STARK at gå forrest og tage ansvar for, at byggebranchen mindsker dens CO2-aftryk. Det er et ansvar, der kræver handling, viden og dokumentation.
Derfor har STARK introduceret STARK KlimaLog – et digitalt værktøj, som skal hjælpe byggebranchens aktører med at bygge mere klimabevidst.
Og hvilket bedre sted at lancere et sådant værktøj end på Building Green? Her fik vi gang på gang mulighed for at vise besøgende, hvordan man med få klik kan dokumentere de indkøbte byggematerialers klimabelastning og indsamle dokumentation på dem. Tak, fordi I alle tog så godt imod KlimaLog.
Standen blev igen bygget med udgangspunkt i genbrug med vores koncept GENTRÆ. GENTRÆ indsamler byggepladstræ og renser det. Derefter bliver det enten solgt eller brugt til nye ting - i dette tilfælde til at lave caféborde. Vores gulv denne gang var lavet af GENBRÆT, upcyclede og certificerede ThermoFyr-terrassebrædder, og loungemøblerne på standen af GENWOOD, 2. sorteringstræ, der ellers frasorteres som spild.
Tak for denne gang!