Betonrør til kloak og regnvand med høj belastning

Betonrør er ofte førstevalg, når kloak og regnvand skal føres gennem terræn med tung trafik og stor dybde. De tåler tryk fra både jord og køretøjer og giver en stabil hovedledning, der kan holde i mange år. Når du tænker betonrør ind fra start, bliver det lettere at designe et anlæg, som både rådgiver og udførende kan stå inde for.

Hvornår giver betonrør mest mening

I kategorien betonrør finder du rør til kloak og regnvand, hvor kravene til styrke og levetid er høje. Betonrør bruges typisk til hovedledninger under veje, gårdrum og parkeringsarealer, eller hvor ledningerne skal ligge dybt. De er velegnede både til nye stræk og til udskiftning af ældre kloakrør, der ikke kan følge nutidens belastning.

I mange projekter kombineres betonrør med plastbaserede løsninger. På stræk med mere moderat belastning kan du for eksempel vælge produkter fra kategorien anlægsrør, mens de mest udsatte dele lægges i beton. Det giver en fleksibel løsning, hvor du kan tilpasse materialevalget til både jordbund, dybde og trafik.

Sådan spiller betonrør sammen med plastløsninger

Overgangen mellem betonrør og andre rørsystemer kræver særlig opmærksomhed. Til skift mellem beton og plast kan du bruge løsninger i kategorien plastovergange, som tilpasser både dimension og tætning. Ved delvis renovering kan komponenter fra renoveringsovergange hjælpe med at forbinde nye betonrør til eksisterende ledninger uden store indgreb.

Tættere på bygningen vil du ofte afslutte mod en mere fleksibel rørtype. Her er produkter under glatte rør velegnede til den tætte rørføring gennem fundament og ind mod husets installationer. Ved at placere overgangene de samme steder på tegning og i terræn, får du et anlæg, som er let at kontrollere og dokumentere.

Betonrør, brønde og tilgængelighed i drift

Et stærkt system med betonrør afhænger af gode brønde og servicepunkter. Rensning og inspektion udføres typisk gennem rensebrønde på knudepunkter, hvor flere ledninger mødes eller skifter retning. For at beskytte både betonrør og eventuelle pumper mod slid kan du supplere med sandfangsbrønde, så sand og grus fanges, før det når hovedledningen.

• Placér rensebrønde strategisk ved retningsskift og samlinger
• Brug sandfangsbrønde, hvor der tilsluttes arealer med belægning
• Afklar tidligt hvor overgangen til glatte rør og anlægsrør skal ligge
• Dokumentér overgangspunkter med plastovergange og renoveringsovergange

Regnvand fra tagflader kan føres til betonledninger via tagnedløbsbrønde, så både tagvand og spildevand samles i et fælles system. Det giver et tydeligt billede af, hvilke mængder der belaster betonrørene, og hvor du med fordel kan aflaste systemet.

Betonrør i kombination med dræn og nedsivning

På grunde med højt grundvand kan betonrør fungere som samleledning for dræn. Vand fra omfangsdræn samles i strækninger med ruller, drænrør, hvor hjørner og tilpasninger udføres med fittings, dræn. Herfra kan betonrør føre vandet videre til brønd eller udløb, så dræn og kloak kan beskrives som to adskilte, men koordinerede systemer.

Hvis en del af regnvandet skal håndteres lokalt, kan overskydende vand føres til løsninger under faskiner. Betonrør kan her fungere som robust hovedledning frem til nedsivningsanlægget, mens mindre strækninger løses med andre rørtyper. Det giver en klar opdeling mellem transport i betonrør og selve nedsivningen i terrænet.

Projektering med betonrør som rygrad

Når betonrør planlægges som rygrad i anlægget og tænkes sammen med glatte rør, anlægsrør, plastovergange, renoveringsovergange, rensebrønde, sandfangsbrønde, tagnedløbsbrønde, ruller, drænrør og faskiner, får du et kloak og regnvandssystem med klar struktur. Det gør det lettere at udføre arbejdet korrekt første gang og giver et anlæg, som er til at inspicere, vedligeholde og bygge videre på i mange år.